Dialog mellem Ruth og Simon

En del af vores fremlæggelse af bloggen og fortællingen, var en video af en dialog mellem Ruth og Simon, ang. konflikten.

IIS - Institution

Skovbørnehaven er en naturbørnehave, som ligger omkranset af masser af natur, skov og store åbne arealer. Til knyttet børnehaven er 4 kaniner samt 2 geder. Vi er normeret til 40 børn i målgruppen 3-6 årige. De 40 børn er fordelt på 2 stuer. Tilknyttet hver stue er 3 pædagoger og 1 medhjælper. Så alt i alt er der 6 pædagoger og 2 medhjælpere i hele huset (6 kvinder og 2 mænd). I huset har vi ligeledes en rengøringsassistent som kommer et par timer hver morgen, samt en pedel som kommer en 3 timer hver uge. Pt har vi ingen studerende men disse er meget velkomne.

Vores værdier/målsætninger:

·         Ude liv – vægtes højt, vi bruger naturen til at få oplevelser. Bruger naturen som en del af læring.

·         Trivsel/trygge rammer – Medbestemmelse til børnene inden for rimelighedens grænser. Vi støtter børnenes relationer, vægter læring igennem leg højt.

·         Sund børnehave – aktiviteter der fremmer sundheden, sund kostpolitik.

Institutionens fysiske rammer:

2 stuer

Fællesrum med køkken

2 toiletrum hvoraf det ene har pusleplads

Personalerum samt personaletoilet

Rengøringsrum med vaskemaskine/tørretumbler.

Kontor

Redskabsskur samt værksted udenfor

Overdækket terrasse med bord og bænke

Bålplads, sandkasse, svævebane, naturlegeplads (meste er i træ, rutsjebane samt andet er i metal)

Psykiske rammer:

Godt arbejdsmiljø, vi har respekt for hinanden.

Vi har stuemøde på skift hver uge.

Personale møde en gang om mdr.

Medarbejdersamtaler afholdes en gang om året.

Veluddannet personale som hele tiden skal være up to date mht til efteruddannelser

Førstehjælp er et krav (tilbydes nyansatte hvis de ikke allerede har det)

Vi har en daglig åbningstid som hedder 6.00 – 17.00 man-torsdag og fra 6.00- 16.00 om fredagen.

En typisk dag ser således ud:

6.00 børnehaven åbner.

6.00-7.45 der tilbydes morgenmad til de børn som møder ind der. Der vil være grov boller, cornflakes og havregryn.

8.00 stuerne åbnes og børnene leger derinde

9.00-11.30 Her går vi ud. Enten på egen legeplads eller på tur. Derfor skal børnene møde inden kl 9.00 af hensyn til dette.

11.30 frokost ( alt afhængig af vejret så spiser vi udenfor)

Efter frokost er der atter leg udenfor

Ca. 14.00 er der frugt

Herefter atter leg enten udenfor eller på stuerne.

16.00 lukkes stuerne og vi er i fællesrummet eller på legeplads

17.00 børnehaven lukker.

Årsrytmen: Vi følger de danske højtider så som jul, fastelavn, påske, osv. Her laver vi projekter som passer til.

Der bliver lavet månedskalender hver måned for hver stue og disse får forældrene en kopi af.

Min første dag i børnehaven

Det er en kold mandag morgen i februar, sneen daler ned fra himlen. Klokken er 8.55 og jeg ankommer til børnehuset med sommerfugle i maven og godt humør. Det er min første arbejdsdag som nyuddannet pædagog i et specialtilbud for 3-6 årige børn med ADHD, autisme og følelsesmæssige problemer.
 

Ude fra set er det en meget stor grå bygning som rummer flere forskellige dagtilbud. Jeg går ind af indgangen Varmen rammer mine frostbidte kinder i det jeg træder ind. Jeg står inde i det lille indgangsparti, jeg kan se at de allerede har hængt mit billede op. Dette giver mig en følelse af, at jeg allerede er ligeværdig med de andre ansatte i institutionen. Jeg går videre ind i huset. Her ser jeg børnenes garderober, de har meget plads hver i sær, da der er 8 børn, men rum til mindst 40. Væggene over børnenes rum er prydet med billeder af det pågældende barn, samt et hjerte hvori der står skrevet deres forældres navne, samt søskende og kæledyr. På 2 af væggene hænger i børnehøjde deres dagsskemaer, som er et piktogram, med forskellige billeder og aktiviteter. De har alle forskellige farver og giver et flot sammenspil med husets hvide vægge. Oven over disse er der hylder hvor på hvert barn har kasser opstillet hvor der ligger det de for tiden arbejder med.  På den ene væg står der ligeledes en reol med masser af spil, bøger og andet legetøj.

 

 

I huset er der 3 rum, så der er masser af muligheder for at inddele børnene i små arbejds- /legegrupper. Det ene rum er et motorikrum med madrasser, sansegynger, og bolde. De to andre rum er med borde og stole, og reoler fyldt med legetøj, ligeledes står der en computer i det ene hjørne. Der er opstillet skillevægge i disse rum så man bedre kan skærme børnene fra de forskellige forstyrrelser, som der kan komme i et stort rum. Derudover er der selvfølgelig toilettet samt et køkken.

Jeg går hen imod personalestuen for at hænge mit overtøj, hue og vanter, samt låse mine ejendele ind i mit skab. Da jeg træder ind på stuen rammer duften af nylavet kaffe mine næsebor. Det er en lille hyggelig stue med bord og stole og planter i vinduet På den ene væg er et skrivebord med computer, telefon og printer. Ved computeren sidder en ældre dame, jeg mener det hende der Ruth, og går derfor hen for at hilse på. Jeg siger: ”Godmorgen, jeg hedder Simon”, og rækker hånden frem. ” Nå er det allerede i dag du kommer”, siger Ruth og tager en tår af sin kaffe, hvorpå hun atter vender hovedet mod computerskærmen. Jeg trækker min hånd til mig og tænker velkommen i børnehaven. Jeg vender mig om for at gå ud af døren igen, da Ruth udbryder: ”De andre er køkkenet, hvis de ikke allerede er gået ind på stuen. ” Lige inden jeg lukker døren, kan jeg høre at Ruth brokker sig over computeren, og alt det pis med dokumentation, som man skal lave nu til dags.

Jeg går hen på stuen, hvor vi efter aftale med lederen, skal have samling. Dette for at jeg kan præsentere mig over for børnene og de andre voksne. Da jeg træder ind sidder børnene pænt i en rundkreds på gulvet. Der sidder en pige, som er ved at fortælle om sin weekend. Jeg går lige så stille ind og sætter mig på gulvet ved siden af en af de andre voksne, dette for ikke at forstyrre det pågældende barn. Jeg lægger mærke til at pigen sidder med en bamse.  Da pigen er færdig med at fortælle rækker hun bamsen videre til den voksne som sidder ved siden af hende. Den voksne siger: ”som jeg fortalte i starten af samlingen skulle der komme en ny voksen i dag, han er nu kommet og vil gerne fortælle lidt om sig selv”. Værsgo Simon, her har du fortællerbamsen og ordet er dit. 
 

Jeg siger: ” hej alle sammen, jeg hedder Simon og er 32 år. Jeg elsker at lege med tog, spille fodbold og makke i værkstedet. Altså at save og hamre, bygge både, lave sværd. Da jeg er færdig med min korte beskrivelse af mig selv bryders samlingen op, og hvert barn går ud og kigger på deres dagsskema. Jeg ved, at jeg nu skal have Emil og Emma til en gang struktureret leg i motorikrummet, og går derfor derhen. Jeg har via overleverings samtalen fundet ud af, at de begge er vilde med at lege med togbane. Derfor har jeg valgt, at vi skal lege med tog for at opnå en god relation, og at det foregår i trygge omgivelser og med noget de kan lide at lave. Jeg siger til dem, at de skal hjælpe med at bygge en stor og flot togbane. Vi går straks i gang med at bygge en kæmpe bane, og jeg kan tydeligt se at det er noget der fanger deres interesse. Emil tager styring og guider Emma i byggeprocessen. De to er rigtig gode til at samarbejde og Emma holder godt øje med hvad Emil viser hende. Da banen er færdigbygget, roser jeg dem for deres gode samarbejde, og for deres flotte bane. Da de var så dygtige til at lave banen, får de selv lov til at vælge tog samt 2 vogne. Jeg opstiller 3 lokomotiver samt 6 vogne. Emil får lov til at starte med at vælge et lokomotiv og derefter må Emma vælger et lokomotiv. Jeg tager det som er tilbage. Ved vognene gør vi det på samme måde, Emil vælger, Emma vælger og jeg vælger. Herefter går legen i gang.
 

I det andet rum er Ruth og Søren i gang med at pakke væk efter et maleprojekt. Jeg kan høre, at Ruth siger til Søren, at han skal fis ud på toilettet og vaske malingen af, og mens han er derude kan han ligeså godt få tisset af.  Efter Søren har været på toilettet kommer han ind til os. Han har stadig maling på hænderne, og på sine kinder. Han står lidt og kigger interesseret, hvorefter han udbryder: må jeg være med til at lege med togbane? Inden jeg når at svare, udbryder Emma højt: SKRID!!! Herefter bryder helvedet løs. Søren bliver gal og sparker til togbanen. Denne går i stykker og et af togene rammer Emma lige i panden. Emma stikker i et hyl og Emil springer op og slår ud efter Søren, og rammer ham lige på hovedet. I det samme som Emil slår ud efter Søren kommer Ruth farende ind.

 

 

Hun tager hårdt fat i Emil og river ham ud af rummet alt imens hun skælder ud. Jeg kan se på Emil, at han bliver forskrækket og at det gør ondt.  Emil råber til Ruth, mens hun trækker af sted med ham, at det IKKE var ham der startede. Ruth ignorer ham og sætter ham på hans rum og siger til ham, at nu kan han sidde der resten af dagen.

Inde på stuen har jeg atter fået ro på Søren og Emma. Søren er i gang med at samle den ødelagte togbane og Emma sidder snøftende og kigger på. Jeg føler, at der nu er så meget ro og styr på de to at jeg siger til dem: nu sætter jeg uret på 10 min, så sidder i pænt og leger med togbanen. Når uret ringer kommer jeg og hjælper jer med at rydde togbanen op. Da jeg er sikker på at de har forstået, hvad jeg har sagt, rejser jeg mig og går ud til Ruth.

 

 

Mens jeg går ud for at finde Ruth kører tankerne rundt i hovedet på mig. Hvad gik galt, hvorfor gik det galt, hvem har skylden, kunne jeg have forhindret det, hvorfor blander Ruth sig, når hun ikke har set hvad der er sket, har den dumme ko overhovedet ret til at blande sig på ”mit” område, var hun ikke for hård ved Emil, og hvordan kommer vi videre herfra?
 

Da jeg finder Ruth siger jeg til hende: Jeg har fået ro på børnene og vi skal lige have snakket den her episode igennem. Kan vi lige gå ind på personalestuen? De går derind.
 

Simon: Hvordan oplevede du denne episode Ruth?
 

Ruth: Jeg hørte en masse skrig, så Emil slog og greb ind. Hvordan oplevede du den da? (siger hun muggent)

 

 

Simon:  Jeg føler at du reagerede for hårdt, og på en situation du ikke så det hele af.

 

 

Ruth afbryder: hvorfor reagerede du så ikke selv?

 

 

Simon: fordi du kom farende ind som en trold springer op af sin æske. Jeg nåede det ganske enkelt ikke. Du gav mig jo ikke tid/plads til at reagere.

 

 

Ruth: Hvordan ville så have taklet den situation?

Brik 5 - Konfrontation mellem Simon og Ruth - Afslutningen

Mens jeg går ud for at finde Ruth kører tankerne rundt i hovedet på mig. Hvad gik galt, hvorfor gik det galt, hvem har skylden, kunne jeg have forhindret det, hvorfor blander Ruth sig, når hun ikke har set hvad der er sket, har den dumme ko overhovedet ret til at blande sig på ”mit” område, var hun ikke for hård ved Emil, og hvordan kommer vi videre herfra?

Da jeg finder Ruth siger jeg til hende: Jeg har fået ro på børnene og vi skal lige have snakket den her episode igennem. Kan vi lige gå ind på personalestuen? De går derind.

Simon: Hvordan oplevede du denne episode Ruth?

 Ruth: Jeg hørte en masse skrig, så Emil slog og greb ind. Hvordan oplevede du den da? (siger hun muggent)

Simon:  Jeg føler at du reagerede for hårdt, og på en situation du ikke så det hele af.

Ruth afbryder: hvorfor reagerede du så ikke selv?

Simon: fordi du kom farende ind som en trold springer op af sin æske. Jeg nåede det ganske enkelt ikke. Du gav mig jo ikke tid/plads til at reagere.

Ruth: Hvordan ville så have taklet den situation?

Rap

I DKK timen den 28/3 skulle vi lave en rap, og her er resultatet:
http://www.smule.com/p/180129660_36127288

Teksten:

  

Nu skal vi til at lave skide fucking rap.

Hvorfor ka vi ik bare bruge en app

Vi kan ikke finde ud af gøre det uden

Det vi har mest lyst til, er at slå hovedet i puden

Det det hele handler om, er sprog stimuli

Det er noget børnene ka li.

Det er godt for både motorik og sanser

Nu skal de lærer rim og remser.

Brik 3+4

3 børn, 2 drenge (Emil, Søren) 1 pige (Emma).

Hvad har vi valgt der skal ske:

Konflikten startet med 2 børn (en af hver) leger med tog. Sidste dreng kommer fra toilet – vil være med, men pigen siger skrid. Søren reagere – sparker banen i stykker. Tog flyver op i panden af emma. Hun hyler. Emil beskytter og klapper søren ned.  Ruth reagere smider emil på rum, forkert opfattelse af konflikt. Andre startede. 

Hvordan vi har skrevet det:

Jeg har via overleverings samtalen fundet ud af, at de begge er vilde med at lege med togbane. Derfor har jeg valgt, at vi skal lege med tog for at opnå en god relation, og at det foregår i trygge omgivelser og med noget de kan lide at lave. Jeg siger til dem, at de skal hjælpe med at bygge en stor og flot togbane. Vi går straks i gang med at bygge en kæmpe bane, og jeg kan tydeligt se at det er noget der fanger deres interesse. Emil tager styring og guider Emma i byggeprocessen. De to er rigtig gode til at samarbejde og Emma holder godt øje med hvad Emil viser hende. Da banen er færdigbygget, roser jeg dem for deres gode samarbejde, og for deres flotte bane. Da de var så dygtige til at lave banen, får de selv lov til at vælge tog samt 2 vogne. Jeg opstiller 3 lokomotiver samt 6 vogne. Emil får lov til at starte med at vælge et lokomotiv og derefter må Emma vælger et lokomotiv. Jeg tager det som er tilbage. Ved vognene gør vi det på samme måde, Emil vælger, Emma vælger og jeg vælger. Herefter går legen i gang.

I det andet rum er Ruth og Søren i gang med at pakke væk efter et maleprojekt. Jeg kan høre, at Ruth siger til Søren, at han skal fis ud på toilettet og vaske malingen af, og mens han er derude kan han ligeså godt få tisset af.  Efter Søren har været på toilettet kommer han ind til os. Han har stadig maling på hænderne, og på sine kinder. Han står lidt og kigger interesseret, hvorefter han udbryder: må jeg være med til at lege med togbane? Inden jeg når at svare, udbryder Emma højt: SKRID!!! Herefter bryder helvedet løs. Søren bliver gal og sparker til togbanen. Denne går i stykker og et af togene rammer Emma lige i panden. Emma stikker i et hyl og Emil springer op og slår ud efter Søren, og rammer ham lige på hovedet. I det samme som Emil slår ud efter Søren kommer Ruth farende ind.

Hun tager hårdt fat i Emil og river ham ud af rummet alt imens hun skælder ud. Jeg kan se på Emil, at han bliver forskrækket og at det gør ondt.  Emil råber til Ruth, mens hun trækker af sted med ham, at det IKKE var ham der startede. Ruth ignorer ham og sætter ham på hans rum og siger til ham, at nu kan han sidde der resten af dagen.

Inde på stuen har Simon atter fået ro på Søren og Emma. Søren er i gang med at samle den ødelagte togbane og Emma sidder snøftende og kigger på. Jeg føler, at der nu er så meget ro og styr på de to at jeg siger til dem: nu sætter jeg uret på 10 min, så sidder i pænt og leger med togbanen. Når uret ringer kommer jeg og hjælper jer med at rydde togbanen op. Da jeg er sikker på at de har forstået, hvad jeg har sagt, rejser jeg mig og går ud til Ruth.

Brik 2

Person karakteristik:

 

Simon, 32 år, nyuddannet pædagog. Tidligere uddannet tømre, men pga. arbejdsulykke måtte han sadle om. Han har i sine yngre dage været fodboldtræner og nyder at arbejde med børn. Derfor tog pæd. udd. Smilende, Positiv og åbent sind. Vil gerne selv danne sig indtryk af børnene, men har selvfølgelig fået need to know basics om hvert enkelt barn. Han er omsorgsfuld, og kan sætte sig i respekt over for børnene. God til at kombinere teori og praksis.

 

Ruth, 60 år, Gammel hejre af en pædagog. Kæft trit og retning modellen. Hun er fra Makarenko tiden, hvor der skal herske disciplin og orden. Hun bedrevidende, hun vil have ret. Mangel på forståelse og empati. Hun her ikke børnenes respekt men deres frygt. Hun snakker tit om at hun glæder sig til at gå på efterløn og især på dage med mange konflikter. Hun tiltrækker konflikter med hendes personlighed både ved børn og kollegaer.

 

Søren: 5 år, forvirrende, reagere voldsomt ved høje lyd, kan ikke takle når der er noget han ikke må, han har som 4 årige set sin far tæske sin mor, grimt sprog, bor alene med moren som er voldsom deprimeret. Tisser i bukserne af frygt når han bliver irettesat. Skal have tingene skåret ud i pap.

 

Emil: 5 år, ADHD, Meget kærlig over for de små (3-4 år). Emil ser emma som sin lillesøster altså en han skal beskytte men udad reagerende i sin rolle som beskytter. Ikke medicineret

 

Emma: 3 ½ år, udredt i vuggestuen. Haft 6 mdr. i specialbørnehaven, Emil ser emma som sin lillesøster altså en han skal beskytte. Født for tidligt, tvangsfjernet fra sine biologiske forældre pga omsorgssvigt. Usikker, Dårlig ordforråd kommunikere mest i en-stavelses ord. Tåler ikke for mange informationer på en gang. Bor nu i en plejefamilie som kan tilgodese hende og hendes behov. ”enebarn”

 

Personalegruppen består ud over Ruth og Simon af yderligere 5 voksne. 2 pædagoger og 3 medhjælpere.

Brik 1

Det er en kold februar morgen, sneen daler ned fra himlen. Klokken er 8.55 og jeg ankommer til børnehuset med sommerfugle i maven og godt humør. Det er min første arbejdsdag som nyuddannet pædagog i et specialtilbud for 3-6 årige børn med ADHD, autisme og følelsesmæssige problemer.

Ude fra set er det en meget stor grå bygning som rummer flere forskellige dagtilbud. Jeg går ind af indgangen Varmen rammer mine frostbidte kinder i det jeg træder ind. Jeg står inde i det lille indgangsparti, jeg kan se at de allerede har hængt mit billede op. Dette giver mig en følelse af, at jeg allerede er ligeværdig med de andre ansatte i institutionen. Jeg går videre ind i huset. Her ser jeg børnenes garderober, de har meget plads hver i sær, da der er 8 børn, men rum til mindst 40. Væggene over børnenes rum er prydet med billeder af det pågældende barn, samt et hjerte hvori der står skrevet deres forældres navne, samt søskende og kæledyr. På 2 af væggene hænger i børnehøjde deres dagsskemaer, som er et piktogram, med forskellige billeder og aktiviteter. De har alle forskellige farver og giver et flot sammenspil med husets hvide vægge. Oven over disse er der hylder hvor på hvert barn har kasser opstillet hvor der ligger det de for tiden arbejder med.  På den ene væg står der ligeledes en reol med masser af spil, bøger og andet legetøj. I huset er der 3 rum, så der er masser af muligheder for at inddele børnene i små arbejds- /legegrupper. Det ene rum er et motorikrum med madrasser, sansegynger, og bolde. De to andre rum er med borde og stole, og reoler fyldt med legetøj, ligeledes står der en computer i det ene hjørne. Der er opstillet skillevægge i disse rum så man bedre kan skærme børnene fra de forskellige forstyrrelser, som der kan komme i et stort rum. Derudover er der selvfølgelig toilettet samt et køkken.

 

Vores lille Vlog

 

Fortælling

Alvorlig snak blev til noget positivt

En dag i min praktik i en børnehave på Djursland og jeg var færdig med mine formiddags opgaver, kommer jeg ind på stuen ser jeg en pige sidde for sig selvog være meget ked af det, jeg går derfor hen til pigen og sætter mig og snakker med hende. Hun begynder at fortælle at hendes forældre er gået fra hinanden og at hun savner hendes far, og at det var derfor hun var ked af det. Jeg siger så til hende at min mor og far heller ikke bor sammen mere og at jeg derved har lært at jeg egentlig hellere vil have 2 glade forældre en 2 som hele tiden skændes, også er der jo os den fordel at det er dobbelt op på værelser og på jule og fødselsdagsgaver, alt dette tog hun til sig og gav mig ret i. Og resten af den uge var der slet ikke mere med hende. Jeg ved at den dag idag fungere det og at hun igen er blevet den pige hun var inden. 

EBBE tisser

Efter kl. 12 frokosten skulle alle børnene ud på legepladsen, som de plejede. De skal alle sammen prøve, at gå på toilettet, inden de skulle tage overtøjet på, det er en aftale på stuen.  Der er masser af larm i garderoben og flyverdragterne, hue og vanter flyder over det hele, det var helt kaotisk. Børnene har leget ude i ca. 1 time. EBBE havde en aftale med pædagogerne på stuen, at han skulle prøve at tisse på toilettet, så han ikke kom til at tisse i bukserne, så EBBE havde nogle bestemte tidspunkter at han skulle prøve at gå på toilettet.  EBBE legede rigtig godt i sandkassen, med sin gule gravko. Da pædagogen kaldte på ham, at han skulle gå ind og tisse, kiggede EBBE slet ikke op, men lod som ingen ting og legede bare videre. Pædagogen kaldte et par gange, inden han tog EBBE rundt om armen og fulgte ham ind. EBBE gjorde meget modstand og ville ikke med, men pædagogen blev ved med at sige du skal ind og tisse. Til sidst sagde pædagogen, hvis nu jeg gemmer din gule gravko til dig, vil du så gerne med ind og prøve. EBBE blev lokket med ind. Men Da han skulle tage sit overtøj af og prøve, at tisse, lagde han sig bare ned på gulvet og gjorde modstand og sagde en masse lyde. Pædagogen prøvede mange gange og med forskellige forsøg at få EBBE til at tisse, men intet hjalp. Pædagogen gik til sidst lidt væk fra toilettet, og lod EBBE passe sig selv lidt. Lige pludselig kom der en anden dreng ind på toilettet, det var en stor dreng fra en anden stue. Man kunne høre de hygge snakkede lidt. Efter et par minutter kiggede pædagogen ind på toilettet igen og skulle se til EBBE, og der sad de begge på hver deres toilet og tissede. EBBE smilede op til pædagogen og sagde ” se jeg tisser” pædagogen smilede tilbage og sagde det var godt EBBE og spurgte om han skulle have hjælp til at komme i tøjet, når han var færdig med at tisse. De kom ud på legepladsen igen og EBBE fik sin gule gravko igen og kunne begynde at lege.

Praksisfortælling

Min første dag som vikar i en udebørnehave, var en prøvende dag. Som den nye voksne bliver man afprøvet og testet i alle ting. Der er specielt 2 drenge og 3 piger der lige ville prøve mig ekstra af. De spurgte mig om lov til at gå ind i buskene og om på den anden side af dem, velvidende at de ikke måtte det fordi det var udenfor børnehavens arealer. Men eftersom jeg var en ny voksen skulle jeg jo også lige spørges. Så det fik de lov til, dog kun indtil en anden pædagog kom over og spurgte børnene om de nu måtte være der. Så følte man sig nok lidt dum. Og sådan fortsatte det så resten af dagen, men de 5 unger der hele tiden skulle afprøve mig og hvor meget jeg nu vidste om børnehavens regler.

Men sidst på dagen da vi sad foran bålet, var jeg nu blevet accepteret og børnene sloges om hvem der skulle sidde ved siden af mig, og jeg fik håret sat osv.

Da jeg skulle hjem skulle jeg da også lige høres om, om jeg nu også kom i morgen.

praktisk fortælling fra det virkelige liv

Dengang jeg var i job med løntilskud i en børnehave, havde vi en dreng som de andre pædagoger havde svært ved at styre. De skældte ham ud hele tiden og havde en meget dårlig relation til ham. Jeg valgte at bedømme ham selv, for var han nu så slem som de sagde. En skøn sommerdag dag ude på legepladsen var han efter de andre børn, og var en rigtig møgunge. De andre børn kom hen og fortalte mig om alt det han havde gjort, og sagde at de ikke gad lege med ham. Da jeg ville snakke med ham om dette, løb han sin vej, fordi han troede, at han igen skulle skældes ud. Dette hverken kunne eller ville jeg tolerer. Jeg fik fanget ham, og taget ham med hen på bænken. Her forklarede jeg ham at jeg ikke ville finde mig i, at han stak af når jeg kaldte. Og jeg sagde klart og tydeligt til ham, at han måtte blive siddende på bænken indtil vi havde fået frugt. Dette for at han skulle tænke over hvad han havde gjort, men også for at han kunne få at se hvor træls det var at sidde på bænken, mens de andre børn hyggede sig i solen og med hinanden. Da vi havde fået frugt, tog jeg en snak med ham om, at de andre børn synes, at han var mega træls og at de ikke gad og lege med ham. Jeg forklarede ham, at den følelse han havde haft på bænken, Kedsomheden og misundelsen, at det var de følelser han også ville få, når de andre ikke gad at lege med ham mere. Fra denne dag kunne jeg se en ændring i hans opførelse både over for de andre børn, men også over for de voksne. Det var som om at han fik respekten for mig, men også følelsen af at jeg accepterede ham og bare ville ham det bedste. Siden denne dag havde vi aldrig en konflikt mere, og det var også mig han gik til, når han havde det svært.

 Velkommen på ViaGoggernes blog.

Det er her det sner... :-)

♥♥♥