Dengang jeg var i job med løntilskud i en børnehave, havde vi en dreng som
de andre pædagoger havde svært ved at styre. De skældte ham ud hele tiden og
havde en meget dårlig relation til ham. Jeg valgte at bedømme ham selv, for var han nu så slem som de sagde. En skøn sommerdag dag ude på
legepladsen var han efter de andre børn, og var en rigtig møgunge. De andre børn kom hen og fortalte mig om alt det han havde gjort, og sagde at de ikke gad lege med ham. Da jeg ville
snakke med ham om dette, løb han sin vej, fordi han troede, at han igen skulle
skældes ud. Dette hverken kunne eller ville jeg tolerer. Jeg fik fanget ham, og
taget ham med hen på bænken. Her forklarede jeg ham at jeg ikke ville finde mig
i, at han stak af når jeg kaldte. Og jeg sagde klart og tydeligt til ham, at
han måtte blive siddende på bænken indtil vi havde fået frugt. Dette for at han
skulle tænke over hvad han havde gjort, men også for at han kunne få at se hvor
træls det var at sidde på bænken, mens de andre børn hyggede sig i solen og med
hinanden. Da vi havde fået frugt, tog jeg en snak med ham om, at de andre børn
synes, at han var mega træls og at de ikke gad og lege med ham. Jeg forklarede
ham, at den følelse han havde haft på bænken, Kedsomheden og misundelsen, at
det var de følelser han også ville få, når de andre ikke gad at lege med ham
mere. Fra denne dag kunne jeg se en ændring i hans opførelse både over for de
andre børn, men også over for de voksne. Det var som om at han fik respekten
for mig, men også følelsen af at jeg accepterede ham og bare ville ham det
bedste. Siden denne dag havde vi aldrig en konflikt mere, og det var også mig
han gik til, når han havde det svært.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar