Brik 3+4

3 børn, 2 drenge (Emil, Søren) 1 pige (Emma).

Hvad har vi valgt der skal ske:

Konflikten startet med 2 børn (en af hver) leger med tog. Sidste dreng kommer fra toilet – vil være med, men pigen siger skrid. Søren reagere – sparker banen i stykker. Tog flyver op i panden af emma. Hun hyler. Emil beskytter og klapper søren ned.  Ruth reagere smider emil på rum, forkert opfattelse af konflikt. Andre startede. 

Hvordan vi har skrevet det:

Jeg har via overleverings samtalen fundet ud af, at de begge er vilde med at lege med togbane. Derfor har jeg valgt, at vi skal lege med tog for at opnå en god relation, og at det foregår i trygge omgivelser og med noget de kan lide at lave. Jeg siger til dem, at de skal hjælpe med at bygge en stor og flot togbane. Vi går straks i gang med at bygge en kæmpe bane, og jeg kan tydeligt se at det er noget der fanger deres interesse. Emil tager styring og guider Emma i byggeprocessen. De to er rigtig gode til at samarbejde og Emma holder godt øje med hvad Emil viser hende. Da banen er færdigbygget, roser jeg dem for deres gode samarbejde, og for deres flotte bane. Da de var så dygtige til at lave banen, får de selv lov til at vælge tog samt 2 vogne. Jeg opstiller 3 lokomotiver samt 6 vogne. Emil får lov til at starte med at vælge et lokomotiv og derefter må Emma vælger et lokomotiv. Jeg tager det som er tilbage. Ved vognene gør vi det på samme måde, Emil vælger, Emma vælger og jeg vælger. Herefter går legen i gang.

I det andet rum er Ruth og Søren i gang med at pakke væk efter et maleprojekt. Jeg kan høre, at Ruth siger til Søren, at han skal fis ud på toilettet og vaske malingen af, og mens han er derude kan han ligeså godt få tisset af.  Efter Søren har været på toilettet kommer han ind til os. Han har stadig maling på hænderne, og på sine kinder. Han står lidt og kigger interesseret, hvorefter han udbryder: må jeg være med til at lege med togbane? Inden jeg når at svare, udbryder Emma højt: SKRID!!! Herefter bryder helvedet løs. Søren bliver gal og sparker til togbanen. Denne går i stykker og et af togene rammer Emma lige i panden. Emma stikker i et hyl og Emil springer op og slår ud efter Søren, og rammer ham lige på hovedet. I det samme som Emil slår ud efter Søren kommer Ruth farende ind.

Hun tager hårdt fat i Emil og river ham ud af rummet alt imens hun skælder ud. Jeg kan se på Emil, at han bliver forskrækket og at det gør ondt.  Emil råber til Ruth, mens hun trækker af sted med ham, at det IKKE var ham der startede. Ruth ignorer ham og sætter ham på hans rum og siger til ham, at nu kan han sidde der resten af dagen.

Inde på stuen har Simon atter fået ro på Søren og Emma. Søren er i gang med at samle den ødelagte togbane og Emma sidder snøftende og kigger på. Jeg føler, at der nu er så meget ro og styr på de to at jeg siger til dem: nu sætter jeg uret på 10 min, så sidder i pænt og leger med togbanen. Når uret ringer kommer jeg og hjælper jer med at rydde togbanen op. Da jeg er sikker på at de har forstået, hvad jeg har sagt, rejser jeg mig og går ud til Ruth.