Johnny, Pernille, Maria og Zenia

Johnny, Pernille, Maria og Zenia

fredag den 28. marts 2014

Rap

I DKK timen den 28/3 skulle vi lave en rap, og her er resultatet:
http://www.smule.com/p/180129660_36127288

Teksten:
  
Nu skal vi til at lave skide fucking rap.

Hvorfor ka vi ik bare bruge en app

Vi kan ikke finde ud af gøre det uden

Det vi har mest lyst til, er at slå hovedet i puden

Det det hele handler om, er sprog stimuli

Det er noget børnene ka li.

Det er godt for både motorik og sanser

Nu skal de lærer rim og remser.

mandag den 24. marts 2014

Brik 3+4

3 børn, 2 drenge (Emil, Søren) 1 pige (Emma).

Hvad har vi valgt der skal ske:

Konflikten startet med 2 børn (en af hver) leger med tog. Sidste dreng kommer fra toilet – vil være med, men pigen siger skrid. Søren reagere – sparker banen i stykker. Tog flyver op i panden af emma. Hun hyler. Emil beskytter og klapper søren ned.  Ruth reagere smider emil på rum, forkert opfattelse af konflikt. Andre startede. 


Hvordan vi har skrevet det:

Jeg har via overleverings samtalen fundet ud af, at de begge er vilde med at lege med togbane. Derfor har jeg valgt, at vi skal lege med tog for at opnå en god relation, og at det foregår i trygge omgivelser og med noget de kan lide at lave. Jeg siger til dem, at de skal hjælpe med at bygge en stor og flot togbane. Vi går straks i gang med at bygge en kæmpe bane, og jeg kan tydeligt se at det er noget der fanger deres interesse. Emil tager styring og guider Emma i byggeprocessen. De to er rigtig gode til at samarbejde og Emma holder godt øje med hvad Emil viser hende. Da banen er færdigbygget, roser jeg dem for deres gode samarbejde, og for deres flotte bane. Da de var så dygtige til at lave banen, får de selv lov til at vælge tog samt 2 vogne. Jeg opstiller 3 lokomotiver samt 6 vogne. Emil får lov til at starte med at vælge et lokomotiv og derefter må Emma vælger et lokomotiv. Jeg tager det som er tilbage. Ved vognene gør vi det på samme måde, Emil vælger, Emma vælger og jeg vælger. Herefter går legen i gang.

I det andet rum er Ruth og Søren i gang med at pakke væk efter et maleprojekt. Jeg kan høre, at Ruth siger til Søren, at han skal fis ud på toilettet og vaske malingen af, og mens han er derude kan han ligeså godt få tisset af.  Efter Søren har været på toilettet kommer han ind til os. Han har stadig maling på hænderne, og på sine kinder. Han står lidt og kigger interesseret, hvorefter han udbryder: må jeg være med til at lege med togbane? Inden jeg når at svare, udbryder Emma højt: SKRID!!! Herefter bryder helvedet løs. Søren bliver gal og sparker til togbanen. Denne går i stykker og et af togene rammer Emma lige i panden. Emma stikker i et hyl og Emil springer op og slår ud efter Søren, og rammer ham lige på hovedet. I det samme som Emil slår ud efter Søren kommer Ruth farende ind.


Hun tager hårdt fat i Emil og river ham ud af rummet alt imens hun skælder ud. Jeg kan se på Emil, at han bliver forskrækket og at det gør ondt.  Emil råber til Ruth, mens hun trækker af sted med ham, at det IKKE var ham der startede. Ruth ignorer ham og sætter ham på hans rum og siger til ham, at nu kan han sidde der resten af dagen.

Inde på stuen har Simon atter fået ro på Søren og Emma. Søren er i gang med at samle den ødelagte togbane og Emma sidder snøftende og kigger på. Jeg føler, at der nu er så meget ro og styr på de to at jeg siger til dem: nu sætter jeg uret på 10 min, så sidder i pænt og leger med togbanen. Når uret ringer kommer jeg og hjælper jer med at rydde togbanen op. Da jeg er sikker på at de har forstået, hvad jeg har sagt, rejser jeg mig og går ud til Ruth.

Brik 2


Person karakteristik:

 

Simon, 32 år, nyuddannet pædagog. Tidligere uddannet tømre, men pga. arbejdsulykke måtte han sadle om. Han har i sine yngre dage været fodboldtræner og nyder at arbejde med børn. Derfor tog pæd. udd. Smilende, Positiv og åbent sind. Vil gerne selv danne sig indtryk af børnene, men har selvfølgelig fået need to know basics om hvert enkelt barn. Han er omsorgsfuld, og kan sætte sig i respekt over for børnene. God til at kombinere teori og praksis.

 

Ruth, 60 år, Gammel hejre af en pædagog. Kæft trit og retning modellen. Hun er fra Makarenko tiden, hvor der skal herske disciplin og orden. Hun bedrevidende, hun vil have ret. Mangel på forståelse og empati. Hun her ikke børnenes respekt men deres frygt. Hun snakker tit om at hun glæder sig til at gå på efterløn og især på dage med mange konflikter. Hun tiltrækker konflikter med hendes personlighed både ved børn og kollegaer.

 

Søren: 5 år, forvirrende, reagere voldsomt ved høje lyd, kan ikke takle når der er noget han ikke må, han har som 4 årige set sin far tæske sin mor, grimt sprog, bor alene med moren som er voldsom deprimeret. Tisser i bukserne af frygt når han bliver irettesat. Skal have tingene skåret ud i pap.

 

Emil: 5 år, ADHD, Meget kærlig over for de små (3-4 år). Emil ser emma som sin lillesøster altså en han skal beskytte men udad reagerende i sin rolle som beskytter. Ikke medicineret

 

Emma: 3 ½ år, udredt i vuggestuen. Haft 6 mdr. i specialbørnehaven, Emil ser emma som sin lillesøster altså en han skal beskytte. Født for tidligt, tvangsfjernet fra sine biologiske forældre pga omsorgssvigt. Usikker, Dårlig ordforråd kommunikere mest i en-stavelses ord. Tåler ikke for mange informationer på en gang. Bor nu i en plejefamilie som kan tilgodese hende og hendes behov. ”enebarn”

 

Personalegruppen består ud over Ruth og Simon af yderligere 5 voksne. 2 pædagoger og 3 medhjælpere.

torsdag den 6. marts 2014

Brik 1

Det er en kold februar morgen, sneen daler ned fra himlen. Klokken er 8.55 og jeg ankommer til børnehuset med sommerfugle i maven og godt humør. Det er min første arbejdsdag som nyuddannet pædagog i et specialtilbud for 3-6 årige børn med ADHD, autisme og følelsesmæssige problemer.

Ude fra set er det en meget stor grå bygning som rummer flere forskellige dagtilbud. Jeg går ind af indgangen Varmen rammer mine frostbidte kinder i det jeg træder ind. Jeg står inde i det lille indgangsparti, jeg kan se at de allerede har hængt mit billede op. Dette giver mig en følelse af, at jeg allerede er ligeværdig med de andre ansatte i institutionen. Jeg går videre ind i huset. Her ser jeg børnenes garderober, de har meget plads hver i sær, da der er 8 børn, men rum til mindst 40. Væggene over børnenes rum er prydet med billeder af det pågældende barn, samt et hjerte hvori der står skrevet deres forældres navne, samt søskende og kæledyr. På 2 af væggene hænger i børnehøjde deres dagsskemaer, som er et piktogram, med forskellige billeder og aktiviteter. De har alle forskellige farver og giver et flot sammenspil med husets hvide vægge. Oven over disse er der hylder hvor på hvert barn har kasser opstillet hvor der ligger det de for tiden arbejder med.  På den ene væg står der ligeledes en reol med masser af spil, bøger og andet legetøj. I huset er der 3 rum, så der er masser af muligheder for at inddele børnene i små arbejds- /legegrupper. Det ene rum er et motorikrum med madrasser, sansegynger, og bolde. De to andre rum er med borde og stole, og reoler fyldt med legetøj, ligeledes står der en computer i det ene hjørne. Der er opstillet skillevægge i disse rum så man bedre kan skærme børnene fra de forskellige forstyrrelser, som der kan komme i et stort rum. Derudover er der selvfølgelig toilettet samt et køkken.
 
Vores lille Vlog